Lørdag
eftermiddag startede anden halvdel af sæsonen
for BGIF i Serie 2. I de første syv kampe havde
BGIF hentet 19 ud af 21 mulige point, hvilket
bestemt siges at være godkendt.
Det
første
møde mod KB endte med en
2-0 sejr til BGIF i en kamp, som bestemt ikke
var præget af flot fodbold. På grund
af de danske vejrforhold og dermed banens beskaffenhed,
var der heller ikke inden lørdagens
kamp lagt op til en flot omgang fodbold. Thomas
Magnussen
havde inden kamp lagt vægt på,
at holdet måtte
tilpasse sig banens forhold, og dermed spille
mere på lange bolde end normalt.
Kampen
startede forholdsvist lige ud, dog med Bramdrupdam
som det mest boldbesiddende hold. BGIF formåede
fint at holde bolden i egne rækker, dog uden
at tilspille sig de helt åbne chancer.
Føringsmålet
til BGIF kom efter en dødbold. Morten Krogh
sendte en bold henover KBs noget passive forsvar,
hvor Niels Lønberg med låret for spillet debutanten,
Kiwi, fri. Kiwis skud, der er på vej ved siden
af målet, rammer heldigt Anders J og går i
mål.
Efter
målet fik KB mere boldbesiddelse, og fik lagt
pres på BGIFs mål. Hjemmeholdet var farlige
ved flere dødbolde, men BGIF formåede i første
omgang, at holde KB fra scoring. Desværre for
BGIF kunne man ikke holde hjemmeholder fra
at score.
BGIF
mistede bolden på midten af banen, da Kiwi
med en mand i ryggen gled på det glatte underlag.
BGIF kom i undertal i forsvaret og med et god
indlæg fra KBs højre side headede, banens nok
mindste mand, bolden flot ind bag Molle i BGIF-målet.
1-1.
BGIF
kom dog hurtigt foran igen, da udeholdet flot
udnyttede en kontrachance. Bolden blev erobret
i BGIFs venstre side, og med en lang bold fremad
banen, stak Peter Thygesen af fra KBs forsvar.
Peter havde Jacob "Lillebror" med på midten,
men sparkede selv bolden ind via stolpen i
det lange hjørne. 2-1 til BGIF, hvilket også
var stillingen ved halvleg.
Kort efter pausen fik BGIFs nye spiller, Kiwi,
en gylden mulighed for at score i sin debutkamp.
Det der lignende et let indgreb for den tidligere
BGIF-keeper, Martin Borg, endte med at bolden,
efter lidt tilfældigheder, landede for fødderne
af Anders J. I stedet for selv at sparke på mål,
spillede han
Kiwi helt
fri foran
målet, men desværre for BGIF sparkede den nye
spiller forbi mål.
Anden halvleg var mere præget
af banens beskaffenhed end første halvleg,
og ingen af holdene formåede
at præge spillet. Det bølgede meget frem og tilbage,
uden af nogen af holdene tilspillede sig de helt
store chancer.
KB fik udlignet i midten af anden halvleg, på
et mål, der mindede en smule om KBs første. BGIF
tabte igen bolden på midten af banen, og efter
passivt forsvarsspil, fik KBs bedste mand lov
til at sparke bolden ind bag Molle i målet på
kanten af feltet. Det var en god aktion af KBs
nr. 10, men stadig et mål, som BGIF burde have
afværget ved bare at være en smule mere aggressive
i forsvarsspillet.
Der manglede stadig cirka 25 minutter af kampen,
så der var rigelig med tid for begge hold til
at få de tre point. BGIF holdte i den sidste
del af kampen KB fra de store chancer, og bød
selv ind med flere gode muligheder. Jacob Jørgensen
og Søren Thorup havde to gode forsøg udefra,
mens Niels Lønberg havde en gylden mulighed på
et hjørnespark, der dog blev headet i baghovedet
på Kiwi.
Det lykkedes dog heldigvis for BGIF at hente
de tre point i mosen. Morten Krogh modtog en
bold på kanten af straffesparksfeltet, og efter
en tæmning med låret, flugtede han bolden ind
bag Martin Borg, der dog havde et par fingre
på bolden. 3-2 til BGIF og stor jubel blandt
de mange BGIF tifosi der var med på sidelinjen.
Stillingen
holdte til dommerens slutfløjt og dermed fik
BGIF tre vigtige point på kontoen,
da både Erritsø og Give også vandt deres kampe
lørdag eftermiddag. Tak til de mange fremmødte
tifosi. Det er fedt at se flere BGIF-tilskuere
end hjemmeholdet kamn mønstre. Verdensklasse
opbakning til holdet!
Husk
BGIF Serie 4 spiller lokalopgør i dag kl. 16.00
på Bane 1 mod NBSIF.
-
Nielf
Værd
at vide om kampen:
- Der var debut til Kiwi
- Der var mange medrejsende tifosis
- Peter T har nu scoret ligeså mange mål som
Nielf
- Bruserne var verdensklasse
- Thorup købte rejer og snegle i Metro
inden kampen
- Flere spillere var på arbejde på Kontoret
om aftenen
- Tom P fik en Boonekamp med KBs lejr efter
kampen